DLA Piper har rådgivet Holdingselskabet K90 i forbindelse med en minoritetsinvestering i Nordstar Medical

DLA Piper har rådgivet Holdingselskabet K90, herunder Max Terpager og Else Marie Terpager, i forbindelse med en minoritetsinvestering i Nordstar Medical.

Nordstar Medical er en dansk MedTech-virksomhed, der specialiserer sig i opioidfri smertebehandling. Virksomheden har udviklet en innovativ kateterfikseringsteknologi, som gør det muligt for sundhedspersonale at indsætte et perifert nerveblokadekateter med én hånd. 

Teknologien, der forventes lanceret på markedet i 2027, gør kateteret markant lettere, hurtigere og mere pålideligt at anvende end eksisterende alternativer. Trods det store potentiale bliver nerveblokadekatetre i dag sjældent anvendt på grund af kompleksitet og høj fejlrate – en barriere som Nordstar Medical nu søger at fjerne. Kateteret kan indsættes før eller efter en operation for at levere lokalbedøvelse direkte til de relevante nerver, hvilket muliggør effektiv smertekontrol uden opioider.

Med investeringen kan Nordstar Medical fortsætte deres mission om at revolutionere markedet for postoperativ smertebehandling uden brug af opioider. Investeringen blev gennemført den 29. juli 2025.

Andreas Egeblad Arendt rådgav Holdingselskabet K90, herunder Max og Else Marie Terpager, i forbindelse med denne investering.