DLA Piper har rådgivet i forbindelse med salg af Fitness World
FSN Capital IV, Kirkbi og Bensimon Rossing (Henrik Rossing og Sophie Rossing) har netop indgået aftale om at sælge samtlige aktier i Fitness World til den britiske fitnesskæde PureGym. Købesummen er af PureGym opgivet til over DKK 3 mia.
PureGym er UKs ledende fitnesskæde og har 253 fitnesscentre. Med købet af Fitness World udvider de med 230+ fitnesscentre fordelt i Danmark (Fitness World), Schweiz (Basefit) og Polen (Condizione).
Transaktionen forventes gennemført i januar 2020.
Bensimon Rossing er blevet rådgivet af et team fra DLA Piper bestående af Karsten Pedersen, Sara Schjørring og Per Kristiansen.