DLA Piper har rådgivet ejerne af Linka Energy med salget til Kincap og en række private investorer
Med næsten 100 medarbejdere i Danmark og Sverige anses Linka Energy A/S med det danske datterselskab Weiss ApS og det svenske datterselskab Jernforsen Energy AB som en af verdens førende specialister inden for udvikling, projektering og opførsel af fuldautomatiske biomasseanlæg til hele verden. Linka Energy har gennem næsten 50 år leveret kedelanlæg, håndterings- og supportløsninger til industri, landbrug og fjernvarmeværker – både nationalt og internationalt.
Kincap er et dansk investeringsselskab, drevet af family offices og eget management, der investerer i veletablerede små og mellemstore virksomheder og kombinerer værdierne fra familie- og founder-drevne virksomheder med erfaring fra private equity til at skabe større og stærkere virksomheder. Kincap investerer i Linka Energy sammen med en række private investorer.
Kincap og de private investorer vil sammen med udvalgte ledelsesmedlemmer og hidtidige aktionærer i Linka Energy fremadrettet udgøre ejerkredsen bag Linka Energy med det formål at styrke ekspansionen af virksomhedens aktiviteter yderligere.
Læs mere om sagen: Pressemeddelelse: Brian Pedersen sælger aktiemajoriteten i Linka Group til Christoffer Lassen og Kincap - Linka Energy
DLA Piper rådgav ejerne af Linka Energy A/S med alle juridiske aspekter af transaktionen.
Transaktionsteamet fra DLA Piper bestod af Kristian Tokkesdal og Thomas Greibe Nielsen.