ESG & AI Bestyrelsesakademi

Få svar på, hvordan AI indarbejdes i forretningsmodellen og accelererer den bæredygtige omstilling, og hvilket ansvar du har som ledelse og bestyrelse.

Danske virksomheder vil de kommende år opleve et stigende pres på deres forretningsmodeller og værdikæder som følge af EU’s stadig mere omfattende ESG-regulering.

AI bliver her en afgørende game-changer, som giver virksomhederne potentiale til at accelerere den bæredygtige omstilling. Samtidig vil virksomheder, som formår at udnytte AI, kunne øge deres konkurrenceevne og fremtidssikre deres forretningsgrundlag.

Integrationen af AI i forretningsprocesser præsenterer et stadig bredere landskab af muligheder og udfordringer. For mens AI kan effektivisere selv komplekse processer, administrere store datamængder og identificere kommercielle muligheder og forretningskritiske risici, kræver det også omfattende forståelse for datasikkerhed, bias og etiske problemstillinger.

Gennem konkrete cases fra danske og internationale virksomheder får du de perspektiver og den forståelse, som er afgørende for at fremtidssikre din virksomhed i et komplekst ESG-landskab. Vi gennemgår samtidig den lovgivning, der både i relation til ESG og AI definerer det nye ansvar, der gælder for ledelser og bestyrelser.

Bestyrelsesakademiet udbydes i et partnerskab mellem IBM, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet og DLA Piper.

Det får du med bestyrelsesakademiet

  • Indsigt i hvordan AI og ESG tænkes ind i din forretningsmodel
  • Overblik over EU’s ESG-krav og deres betydning for din virksomhed
  • En forståelse af hvad AI- og ESG-krav betyder for dit bestyrelsesansvar
  • Indsigt i ESG som forudsætning for finansiering
  • Viden om AI-teknologiens understøttelse af den bæredygtige udvikling
  • En forståelse af datahåndtering som forudsætning for ESG-performance
  • Kendskab til AI-perspektiver fra bestyrelser verden over
  • Input til hvordan du og din bestyrelse kommer i gang med implementeringen af AI i virksomhedens forretningsmodel

Værter og indlægsholdere

Michael Stead har indgående ekspertise inden for IT-ret, digitale transformationer, AI og databeskyttelse, og har betydelig erfaring med store teknologibaserede outsourcing-transaktioner. Han er aktivt engageret i DLA Pipers teknologisektor-initiativer og er en del af firmaets AI Practice Group, hvor han har haft en stor rolle i udviklingen af The AI Scorebox - et værktøj designet til at hjælpe virksomheder med at evaluere deres modenhed i forhold til de seneste AI reguleringer.

Michael Stead
Senior Associate
DLA Piper UK
Camilla Kampmann er Client Executive i IBM Denmark og sidder i bestyrelsen hos JS World Media og PFA Pension. Tidligere har hun bl.a. været Technology Cross Leader i IBM Denmark, Direktør for Cirkulær Strategi og Global Vicepræsident for Oracle. Dertil er Camilla ansat som ekstern lektor ved institut for Business Humaniora og Jura på Copenhagen Business School, med speciale i EU, IT og ESG lovgivning.

Camilla Kampmann
Client Executive
IBM Denmark
Alex Tamlyn har omfattende ekspertise inden for virksomhedsledelse og direktørers ansvarspligter på tværs af landegrænser. Han står desuden i spidsen for DLA Pipers bestyrelsesrådgivning, som understøtter robustheden i bestyrelsens beslutninger, herunder problemstillinger såsom juridiske og regulatoriske risici, virksomhedens omdømme samt ret til at operere og samtidig fremmer bæredygtig værdiskabelse. Alex er et aktivt medlem af DLA Pipers internationale Sustainability and ESG Steering Group.

Alex Tamlyn
Chairman Boardroom Counsel
DLA Piper UK
​Joachim Kundert Jensen rådgiver især om finansieringsretlige emner, herunder akkvisitionsfinansiering, projektfinansiering, struktureret finansiering, obligationsudstedelser, aktivfinansiering og venturekapital.

Joachim Kundert Jensen
Partner, Finansiering
DLA Piper Denmark
Marlene Winther Plas er specialiseret inden for IT-ret og databeskyttelse og rådgiver både danske og udenlandske erhvervsvirksomheder samt offentlige myndigheder inden for specialet. Hun bistår især i forbindelse med forhandling og udarbejdelse af komplekse teknologi- og databeskyttelsesaftaler, outsourcingprojekter, udviklingsprojekter, cybersikkerhed/NIS2, større teknologirelaterede transaktioner samt inden for AI/kunstig intelligens.


Marlene Winther Plas
Partner, Head of Intellectual Property and Technology
DLA Piper Denmark
Linda Nielsen er ekspert i bæredygtighed og finansret. Hun har været medlem af EFRAGs europæiske laboratorium, der beskæftiger sig med en taksonomi vedrørende det fremtidige EU-direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed (CSRD). Linda har desuden erfaring som bestyrelsesformand i en pensionskasse, i en bank og som næstformand i en investeringsforening.

Linda Nielsen
Professor og doktor i jura v. Det Juridiske Fakultet
Københavns Universitet
Thomas Kovsted
CEO/Country General Manager
IBM Denmark
Martin Lavesen
Partner, Country Managing Partner
DLA Piper Denmark
Tim Engell Pedersen
Senior Vice President, QHSE, Legal & Academy
VIKING Life-Saving Equipment
Kim Theilgaard
Co-founder og partner
Fairside
Venligst acceptér marketing-cookies for at se denne video..
Venligst justér cookie indstillinger for at se denne video..