Forretning med Forsvaret - et netværksarrangement for leverandører til forsvarsindustrien

Dato
26. februar 2026
12.00 - 16.00
Adresse

DLA Piper
DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2, Niveau 3
8000 Aarhus C
Danmark

Forsvarsindustrien står midt i en markant udvikling, og behovet for pålidelige samarbejdspartnere vokser tilsvarende. Mange danske virksomheder ligger allerede inde med teknologier, kompetencer og services, som efterspørges på tværs af leverandørkæden – men det kræver de rette forbindelser at omsætte potentialet til konkret forretning.

I samarbejde med Danish Export Association og Nordea inviterer vi til Forretning med Forsvaret, som er et målrettet netværksarrangement for leverandører og underleverandører, der ønsker at udbygge deres position i forsvarssektoren. Her matcher vi virksomheder på tværs af brancher og specialer og skaber et professionelt rum, hvor I kan møde relevante aktører, dele indsigter og udforske nye samarbejdsmuligheder.

Formålet er klart: at bringe de rette kompetencer sammen og skabe grobund for fremtidige kommercielle partnerskaber i og omkring Forsvaret.

Bemærk; Da der er begrænset antal pladser, forbeholder vi os retten til at prioritere deltagere fra produktions- og servicevirksomheder, ligesom vi forbeholder os retten til at begrænse antallet af deltagere til én pr. virksomhed.

Program

Kl. 12.00Ankomst og frokost
Kl. 12.30

Velkommen

v. Kasper Kortsen, Områdedirektør Erhverv i Nordea, Ilse Korsvang, Head of Business Development i Danish Export Association og Trine Hasselbalch, Partner i DLA Piper

Kl. 12.35

Markedstendenser

v. Tobias Lehmann, VP, Sourcing & Procurement, Supply Chain and Quality Management i Terma

Kl. 13.00

Netværkssession del l

Deltagerne matches på baggrund af oplysninger angivet ved tilmelding.

Kl. 14.00Pause
Kl. 14.15Netværkssession del ll
Kl. 15.00

"Market Access" - forberedelser og tendenser for underleverandører i forsvarsindustrien

v. Andreas Steenberg, Executive Public Affairs i Systematic

Kl. 15.30 - 16.00Afrunding og mulighed for yderligere netværk

Gæsteparkering

Der er gæsteparkering i det underjordiske p-anlæg. 

  • Kør din bil ind i en af kabinerne
  • Bilens nummerplade registreres automatisk og benyttes ifm. betaling. Følg anlæggets instrukser.  
  • Hvis din bil vejer mere end 2.500 kilo eller er længere end 5,25 meter, kan den ikke gå ned i parkeringsanlægget, og du skal derfor finde alternativ parkering, for eksempel i Balticagade eller i Europahuset.

For adgang til DLA Piper på niveau 3:

Gå til indgangen og gæsteelevatorerne på niveau 0. Her findes vores DLA Piper dørtelefon som forbinder dig med vores reception, som frigiver en elevator til niveau 3. Du kan derefter stige på den førstkommende elevator. På niveau 3 modtages du af en af vores receptionister.