Cybersikkerhed 2026: Status på trusselsbilledet og NIS 2 i praksis
08.30 - 15.00
DLA Piper
Oslo Plads 2,
2100 København
Danmark
Cybertruslen er ikke længere et hypotetisk scenarie, men en reel og konstant risikofaktor for både virksomheder og myndigheder. Angrebene bliver mere målrettede og professionelle, samtidig med at NIS 2 skærper kravene til ledelsens ansvar, beredskab og dokumentation. Mange organisationer står derfor med et centralt spørgsmål: Hvor godt er vi forberedt, og hvad kræver det i praksis at leve op til reglerne?
Arrangementet samler erfarne aktører fra frontlinjen og giver et aktuelt indblik i trusselsbilledet. Med afsæt i virkelige cyberhændelser, krisekommunikation, ransomware-situationer og myndighedspraksis sættes der fokus på, hvordan cybersikkerhed håndteres strategisk og operationelt i praksis.
NIS 2 stiller nye krav til governance, leverandørstyring og risikostyring. Du får indsigt i, hvordan reglerne anvendes i praksis, og hvordan organisationer kan styrke deres digitale modstandskraft i en virkelighed med hastigt udviklende trusler.
Konferencen er særligt relevant for dig, der er CISO, IT- eller sikkerhedsansvarlig, arbejder i compliance- eller risikofunktioner, har ansvar for beredskab eller drift, eller varetager kommunikationsopgaver i virksomheder og myndigheder, der arbejder praktisk med cybersikkerhed og NIS 2.
Arrangementet er pointgivende jf. Advokatsamfundets krav til obligatorisk efteruddannelse.
Program
Mindre ændringer i programmets indhold kan forekomme.